Aioli


Hjemmelavet aioli med timian

  • 2 æggeblommer (pastuserede eller helt friske øko)
  • neutral rapsolie
  • finthakket timian
  • 1 knivspids sennep
  • 1/2 fed presset hvidløg
  • evt. lidt citronsaft og finthakket frisk koriander
  • salt og peber
  • 1-2 tsk vand

Sørg for at både olie og æggeblommer er stuetemperatur før du går igang. Pisk æggeblommerne med en håndmixer eller et piskeris. Tilsæt et par dråber olie og pisk godt til. Gentag dette et par gange, så du sikrer at olien ikke skiller fra æggeblommerne. Derefter kan man tilsætte mere olie for hver gang. Jo mere olie der kommer i, jo tykkere bliver aiolien. Bliver den for tyk, kan den fortyndes ved at piske en smule vand i uden problemer. Stop når det har fået den ønskede konsistens. Der skal ca. 1 dl olie til, men mere eller mindre kan også gøre det. Tilsæt sennep, hvidløg, timian, salt og peber og rør det igennem en sidste gang. Fantastisk som dip til kartofler og rodfrugter, i burger eller pita, på tomat eller kartoffelmadden, dip til gulerod og agurkestave, fisk og skaldyr.

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,