Blåbær trifli


Trifli med blåbær, jordbær og balsamisk vineddike

  • 300 g blåbær (gerne friske, ellers frosne)
  • 150 g jordbær (gerne friske, ellers frosne)
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • et par dråber balsamico eddike
  • 1/4 dl piskefløde
  • 25 makroner, knuste
  • lidt rørsukker

opskriften er til fire desserter i champagne eller hvidvinsglas

Opvarm blåbær i en gryde blandet med en tsk sukker i 3 min og undgå for meget omrøring. Blend bærrene hvis du bedst kan li en jævn trifli, jeg lod være, da jeg godt kan lide lidt variation i tekstur og udseende. Fordel halvdelen af blåbærrene i glassene. Lad det køle lidt af og hæld saften fra, til at farve flødeskummet med senere. Hæld makronerne i to lag fryseposer og knus dem med hænderne eller en kagerulle, til det ligner groft sand og drys så halvdelen af makronerne på i et lag ovenpå blåbærrene. Opvarm jordbær i en gryde med balsamico vineddike og en tsk sukker i 5-6 min, lad det køle lidt af og blend det let. Fordel hele jordbærmosen i de 4 glas og fordel resten af makronerne i et lag ovenpå. Læg derefter resten af blåbærrene i. Pisk fløde og vaniljesukker til skum og vend forsigtigt blåbærsaften deri. Fordel flødeskummet i de 4 glas og server den flotte trifli.

Tags: , , , , , , , , ,